mandag den 9. april 2012

Værtindegave af Helle Appelt

Værtindegave - liftet fra et Hollandsk Scrap blad som Marion Meyer-Lassen har abonnement på.
Vi havde en rigtig hyggelig scrap-aften, hvor vi lavede samme projekt - men som altid blev det vidt forskelligt med de farver og pynt vi hver især har brugt.



Mit scraphjørne

Denne hobby har det med at gribe om sig.....
Inden man ved af det, har man æsker og skuffer alle vegne og spisebordet er sjældent til at få øje på, da det nærmest er dækket af papir, pynt, maskiner mv.

Da vi ikke har for meget plads herhjemme, må man også være kreativ når det gælder pladsmangel.
Vi var en dag i IKEA, og så faldt jeg over dette fantastiske skab. De gamle reoler måtte vige pladsen, og jeg fik mit scraphjørne hvor jeg kan have de fleste ting (+ altså lige mine skuffer som står ved siden af - og som let kan rulles væk. Den giver også lidt mere bordplads)

Når jeg så går kold og ikke skal scrappe et par dage, eller vi skal have gæster - er skabet lige til at lukke og det ser rigtig pænt ud. Nu kan jeg med god samvittighed råde/rode i mit hjørne af stuen.


tirsdag den 7. februar 2012

Tebrevskort

Var til Scrap`n`dream i lørdags i Tåstrup. Som altid rigtig hyggeligt at mødes med andre scraptossede kvinder og så er der bare så meget inspiration at hente. Jeg kommer altid hjem med hovedet fuld af ideer, nye skabeloner og en masse indkøb.

Fantastisk når andre deler rundhåndet ud af ideer og gode råd.

En af de ting jeg bare måtte afprøve, var et tekort - set på Scrapfactory.dk`s stand. Fik ovenikøbet skabelonen til kortet og se lige en fantastisk værtindegave.




tirsdag den 17. januar 2012

Nye stempler

Jeg har nu i et år haft abonnement på Papercraft Inspirations.
Hver måned følger der en lille gave med. Denne måned er indtil dato den bedste gave.
De sødeste clearstamps - som selvfølgelig skulle afprøves.
For at komme i gang, har jeg forsøgt at kopiere (lifte) et af de forslag de har lavet i bladet. Derudover har jeg lavet min egen udgave.

Først et billed af stemplerne:




Jeg har farvelagt med Distress Ink og vandpensel.

Der skal nok komme flere kort, lavet af disse søde figurer.

Tak fordi du kiggede forbi.

søndag den 15. januar 2012

Silhouette Cameo

Øverst på ønskesedlen til jul - stod den nye Silhouette Cameo...

... og nu er jeg jo gift med verdens dejligste mand - så mit ønske blev opfyldt - Tak Niels!

Den ER fantastisk. Der er tusindvis af skabeloner til download, og lige til at skære ud
og bruge på sine projekter.

Man skal dog lige sætte sig lidt ind i hvordan den virker og hvordan kan lave om på skabelonerne, så det passer til ens projekt, men det kommer nok.

Jeg har da fået afprøvet den en del gange og her et par enkle kort - hvor pynt er udstandset på maskinen og derefter sat sammen.



Nyt år - nye kort

Godt nytår!

Så er det vist på tide at komme igang igen.
Julepapir og pynt er pakket væk. Fik lavet rigtig meget i år, men nåede altså også
at blive en lille smule træt af nisser og julekort.

Derfor skønt med et par bestillingskort, med bestemte ønsker til tema mv.
Har slettet navnene - da man jo aldrig kan vide hvem der kigger med :-)





mandag den 26. december 2011

Julekonkurrence på Panduro`s blog

Endnu en udfordring, der må afprøves.
Panduro har konkurrence - jul.

Endnu engang bliver det et kort fra min side. Til SAM var jeg så heldig at vinde for flotteste julekort - netop lavet af papir fra Panduro.

Nu prøver jeg hos Panduro, med et andet kort - men samme fantastiske nissepapir.

Første billed er kortet åbnet:



.. og lukket.

søndag den 25. december 2011

Nytårskort

Der var så lige en chance mere i Riddersholm challenge - et nytårskort.

Her er min udgave:


... så håber jeg der er held denne gang. Ville meget gerne vinde lidt lækkerier fra Riddersholm.

.....og så skal der ryddes op. Julepapir, stempler og nisser skal væk. Nu har jeg vist set nok at det de sidste par måneder.

Glædelig jul og tak fordi du kiggede forbi.

lørdag den 17. december 2011

Sidste chance for at vinde i Riddersholm design...

.. så er det sidste uge med udfordringer - i hvert fald for denne omgang.

Jeg prøver lykken endnu engang. Det har være sjovt, og inspirerende at være med og lave kort efter skabeloner. En fornøjelse at se hvad de andre har fået ud af samme skabelon - og man må sige der er konkurrence. Der er mange dygtige scrappere derude..

Her er mit bidrag til uge 50 og skabelonen er nedenunder.






Tak fordi du kiggede forbi.

søndag den 11. december 2011

Ny udfordring fra Riddersholm design.

Sidste uge nåede jeg desværre ikke at være med, men mellem alle de andre julekort og æsker jeg får lavet i disse dage - har jeg lavet dette.

Forsøger mig igen i konkurrencen om lækre materialer fra Riddersholm.

Nisserne er det lækre julepapir fra Panduro. Jeg er vild med disse nisser.