søndag den 28. oktober 2012

Romantisk kort

Var på Scrap`n`dream i går. Som altid fantastisk hyggeligt, inspirerende og sjovt.

Kom hjem med en masse ideer - og som vanligt med mange nye materialer der bare skal afprøves.

Jeg fik lavet en del julekort, og så fik jeg skabelonen med til dette romantiske kort, som jeg har lavet i en bryllupsudgave. Der var flere ved bordet der lavede kortet, og vi fik bare vidt forskellige kort ud af det alligevel.

Jeg har valgt Pions fine papir, da det i sig selv er meget romantisk.




Ha en fortsat god dag.

søndag den 21. oktober 2012

Kortkonkurrence fra Panduro

Så er årets første kortkonkurrencer så småt igang.
Altid sjovt at deltage og se hvad de andre finder på. Jeg følger ofte Panduros Designteam - og denne gang er det altså julekort det gælder - og når jeg nu allerede er i fuld gang med julekortene, må jeg da deltage.

Se evt. mere her - hvis du kunne tænke dig at deltage.
http://www.pandurohobby.blogspot.dk/2012/10/nu-er-det-jul-igen.html

Jeg har valgt at lave et lidt anderledes julekort. Kan også bruges som indpakning til pengegave eller gavekort.
Hos Panduro har jeg købt små brune papirsposer. Bunden er foldet op, og limet til posen så der dannes en lille lomme til f.eks. et tag. Herefter limer jeg siderne og bunden, så der kun er åbent for oven - hvor man så kan komme gavekort ned i - eller en julehilsen, hvis det bruges som kort.
Det skal siges at ideen er set (og nu liftet) på en scrapconvention - i denne udgave har jeg brugt papirspose og sidste års fantastiske julepapir fra Panduro.
Desværre ser det ikke ud til at netop denne papirkollektion kommer igen. Jeg elsker disse nisser :-) ... heldigvis har jeg en del rester fra sidste år, og jeg har set at der i år kommer en del papir fra Riddersholm, som jeg også er ret vild med.
Længere nede i bloggen vil du kunne se endnu en papirspose - pyntet med netop Riddersholm papir.



Herunder kan du se kortet fra siden. Måske lidt nemmere at se tagget sidder i en lomme. Foroven er der lagt et stort tag ind i posen, så der er god plads til en julehilsen. 

Julekort af papirsposer

Her et par eksempler på julekort af små brune papirsposer. Ideen er hentet hos Love2scrap.dk

Juleæsker

Julen er i den grad startet i det lille hjem. Er i fuld gang med årets produktion af julekort, værtindegave og gaveposer. Det er så super hyggeligt, og man kan få lov at lege med de skønneste farver, glimmer og masser af pynt. Hele stuen er stort set fyldt med julepapir og diverse. Endnu engang må jeg takke for min mands utrolige tålmodighed :-) Her et eksempel på små værtindegaver. De skal fyldes med god chokolade - men det venter jeg dog lidt med.....

lørdag den 13. oktober 2012

Sæson for julekort er allerede sat ind. Her en lille fyr, som jeg ikke kunne stå for. Han og teksten er skåret på Silhouetten, og så er der ellers embosset mv.
Når man skal til fødselsdag og fødselaren skal have penge i gave - så er det godt man selv kan lave et flot kort. Her har jeg lavet udtrækskort (kan ikke huske hvad de kaldes) og lagt en 500,- kr. seddel i en af "vingerne". Der er lavet hul i "vingen" så man lige kan se lidt af sedlen.
Ha en fantastisk weekend. Regnen siler ned og jeg har absolut ingen planer - så den kommer til at stå i julekort!

fredag den 12. oktober 2012

Bliver lidt stolt, når sønnen kommer og spørger om jeg ikke vil lave et kort, når han skal til fødselsdag. Anerkendelse fra en 18 årig er ikke at kimse af :-) Her et til en af pigerne. "Et af de dèr skabskort". Det blev så til pynt både uden på skabet og indeni - altså på bagsiden, som skal vise et pigeværelse.
Tak fordi du kiggede forbi.
Så er det blevet tid til mere indendørs sysleri og scrapperiet er i fuld gang igen. Bloggen her er blevet forsømt hele sommeren, men nu skal jeg tage mig sammen og få udgivet mine projekter. Selvom jeg ikke har fået skrevet her på bloggen, følger jeg rigtig mange sider. Jeg finder ideer og bliver inspireret hver gang jeg kigger på andres blogge. Det er en fornøjelse i sig selv. Udover de utrolig ting man finder på Ravndesign er der nu også en giveaway. Den må jeg da deltage i. Er vild med hendes projekter. Se mere her: http://ravndesign.blogspot.dk/2012/10/fdselsdags-giveaway.html

fredag den 4. maj 2012

Drengekort konfirmation

Fornylig så jeg på www.hobbyboden.dk blog, en ny teknik (i hvert fald for mig) med folie. På SAM fik jeg jo indkøbt en del nye materialer (hmmm) - og bl.a. fik jeg altså sølvfolie og fik da også kigget et par scrappere over skulderen :-) Man sætter de ting man gerne vil have på kortet. Her har jeg skåret en flyvemaskine, lidt skyer og et par tandhjul ud. Derudover har jeg fundet et par "ringe" i værktøjskassen. Jeg har klistret folio ud over det hele og presset det godt ned med en bonefolder. Lidt sort maling tværet godt ud over det hele - giver det et rustikt metallook. Det er rigtig sjovt at lave. Jeg skal til en konfirmation, hvor den unge mand har meget stor interesse for 2. verdenskrig. Jeg fik lavet dette kort, som jeg synes er blevet rigtig godt og passer perfekt til modtageren. Det kan være lidt svært at gengive på billed, men på bloggen skal det da...

Konfirmationskort drenge

... og så lige et konfirmationskort... til en spilleglad dreng

herrekort

Altid svært med kort til mændene - men inspireret af goggle billeder, fik jeg fremstillet dette af Graphic 45.

mandag den 9. april 2012

Scrapkort af Helle Appelt

Jeg har efterhånden en del bestillingskort. Skønt med udfordringer - her er et udpluk af den sidste måneds produktion:
Udfordringen var:
Barnedåb
Til en fødselar der går meget op i vejrudsigter
Til en mand der har rund fødselsdag samt jubilæum




Værtindegave af Helle Appelt

Værtindegave - liftet fra et Hollandsk Scrap blad som Marion Meyer-Lassen har abonnement på.
Vi havde en rigtig hyggelig scrap-aften, hvor vi lavede samme projekt - men som altid blev det vidt forskelligt med de farver og pynt vi hver især har brugt.



Mit scraphjørne

Denne hobby har det med at gribe om sig.....
Inden man ved af det, har man æsker og skuffer alle vegne og spisebordet er sjældent til at få øje på, da det nærmest er dækket af papir, pynt, maskiner mv.

Da vi ikke har for meget plads herhjemme, må man også være kreativ når det gælder pladsmangel.
Vi var en dag i IKEA, og så faldt jeg over dette fantastiske skab. De gamle reoler måtte vige pladsen, og jeg fik mit scraphjørne hvor jeg kan have de fleste ting (+ altså lige mine skuffer som står ved siden af - og som let kan rulles væk. Den giver også lidt mere bordplads)

Når jeg så går kold og ikke skal scrappe et par dage, eller vi skal have gæster - er skabet lige til at lukke og det ser rigtig pænt ud. Nu kan jeg med god samvittighed råde/rode i mit hjørne af stuen.


tirsdag den 7. februar 2012

Tebrevskort

Var til Scrap`n`dream i lørdags i Tåstrup. Som altid rigtig hyggeligt at mødes med andre scraptossede kvinder og så er der bare så meget inspiration at hente. Jeg kommer altid hjem med hovedet fuld af ideer, nye skabeloner og en masse indkøb.

Fantastisk når andre deler rundhåndet ud af ideer og gode råd.

En af de ting jeg bare måtte afprøve, var et tekort - set på Scrapfactory.dk`s stand. Fik ovenikøbet skabelonen til kortet og se lige en fantastisk værtindegave.




tirsdag den 17. januar 2012

Nye stempler

Jeg har nu i et år haft abonnement på Papercraft Inspirations.
Hver måned følger der en lille gave med. Denne måned er indtil dato den bedste gave.
De sødeste clearstamps - som selvfølgelig skulle afprøves.
For at komme i gang, har jeg forsøgt at kopiere (lifte) et af de forslag de har lavet i bladet. Derudover har jeg lavet min egen udgave.

Først et billed af stemplerne:




Jeg har farvelagt med Distress Ink og vandpensel.

Der skal nok komme flere kort, lavet af disse søde figurer.

Tak fordi du kiggede forbi.

søndag den 15. januar 2012

Silhouette Cameo

Øverst på ønskesedlen til jul - stod den nye Silhouette Cameo...

... og nu er jeg jo gift med verdens dejligste mand - så mit ønske blev opfyldt - Tak Niels!

Den ER fantastisk. Der er tusindvis af skabeloner til download, og lige til at skære ud
og bruge på sine projekter.

Man skal dog lige sætte sig lidt ind i hvordan den virker og hvordan kan lave om på skabelonerne, så det passer til ens projekt, men det kommer nok.

Jeg har da fået afprøvet den en del gange og her et par enkle kort - hvor pynt er udstandset på maskinen og derefter sat sammen.



Nyt år - nye kort

Godt nytår!

Så er det vist på tide at komme igang igen.
Julepapir og pynt er pakket væk. Fik lavet rigtig meget i år, men nåede altså også
at blive en lille smule træt af nisser og julekort.

Derfor skønt med et par bestillingskort, med bestemte ønsker til tema mv.
Har slettet navnene - da man jo aldrig kan vide hvem der kigger med :-)